HVORFOR KAN JEG IKKE BARE TAGE MIG SAMMEN!

Et forløb hos mig, er ikke for dig som ønsker et vægttab med udgangspunkt i at du skal fikses og tabe dig mest muligt på kortest tid. 

Hver eneste gang, du går på en restriktiv kur, venter der en overspisning i kulissen. Du vil uundgåeligt pendulere mellem kontrol og kontroltab fyldt med følelsen af at være en fiasko uden rygrad. 

Hvis du taber dig med det udgangspunkt, at NÅR du har tabt dig, så bliver alt bedre, så bliver dit vægttab enormt sårbart og ukærligt. Hvis du fx siger: 

"NÅR jeg har tabt mig, så bliver det så skønt at købe tøj" 

"NÅR jeg har tabt mig, så får jeg mere energi" 

"NÅR jeg har tabt mig, får jeg mere selvtillid til at for eksempel at gå på dates"

 "NÅR jeg har tabt mig, så bliver det lettere at få dyrket motion" osv. 

...så bliver det uholdbart. Du vil sandsynligvis se den nye version af dig, som den gode, stærke, seje version og den gamle version som den dårlige, dovne og svage. Det er IKKE selvkærligt, hvis du kun er værdig til at blive elsket, når du er slank.   

Hvis vi vender tingene om så det ikke hedder "Når jeg bliver slank, bliver alt meget bedre" men derimod "Når jeg lærer at blive mere selvkærlig, så har jeg ikke brug for maden i samme grad", så får vi et kærligt vægtab, som ikke gør noget for vores værdi som mennesker, for den værdi havde vi allerede, før vi tabte os. 

Jeg er interesseret i at gøre dig klogere og bedre rustet til at håndtere dine svære følelser. Alle følelser er velkomne for alle følelser har et budskab til dig. Hvis du ikke lytter til dine følelser, men dumler dem med mad, så vil de over tid larme mere og mere indtil du ikke længere kan ignorere dem. Følelser, der ikke tages alvorligt, skaber i sidste ende angst, stress og depression. 


"Alle kure er ukærlige" - Mette Holm, aut. psykolog



Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang