SKYGGER...


Skyggearbejde tager udgangspunkt i psykiater Carl Gustav Jungs teori om, at vi på et tidligt tidspunkt i vores opvækst "lukker ned" for visse sider af vores personlighed, som ikke er acceptable/ønskværdige i det miljø, vi vokser op i. Måske har du for eksempel fået at vide, at "man skal yde, før man kan nyde!", og det er derfor enormt svært for dig at slappe af, før opvasken er taget, bordet er tørret af osv. Eller måske møder du syg op på arbejde, fordi det i hvert fald ikke skal hedde sig, at du er doven. 


Skygger er med andre ord sider i dig selv, som du ikke vil være med. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så indeholder vi alle sammen de samme sider - vi er så at sige det hele. Jo mere vi undertrykker en side, jo stærkere følelsesmæssig reaktion. 

Hver gang du får en stærk følelsesmæssig reaktion på et andet menneske, er der en skygge på spil. Vi kan have både lyse og mørke skygger. De lyse skygger er alt det vi beundrer hos andre, og ville ønske vi selv havde eller turde. De mørke skygger at alt det vi absolut ikke vil være.

Ved at arbejde med sine skygger, kan man få en meget dybere forståelse for sig selv og sine relationer. Man kan udvikle sig enormt meget og finde hjem i sig selv. 

Jeg er meget interesseret i skyggearbejde, da det for mig personligt har været en kæmpe faktor i at knække koden til min egen emotionelle spisning. I 2020 deltager jeg derfor på Mette Holms Skyggevejlederuddannelse. Hvis du i den forbindelse er interesseret i at arbejde dybere med dine skygger end det er tilfældet i et forløb om Mad&Følelser, så hører jeg gerne fra dig, som mulig prøvekanin til gratis sessioner. 


Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang